
Koldskålsmærket
Skarridsø Gruppe Jyderupspejderne har lavet et Koldskålsmærke.
For at gøre sig fortjent til at sy det på uniformen, skal man:
- Kunne lave koldskål selv
- Kunne Koldskålråbet (B-R-A siger “jord”, V-O siger “bær”, siger jord, siger bær, siger “KOLDSKÅL”)
- Spise koldskål 8 gange i løbet af sommerferien
(Fotodokumenteret til din leder)
- Spise koldskål med 8 forskellige toppings, f.eks. kammerjunkere, jordbær, guf, havregryn, is eller makroner osv. (fotodokumenteret til din leder)
Spejderne kan med fordel tage mærket sammen, og har derfor en mulighed for at mødes flere gange i sommerferien.
Vi tager imod forudbestillinger nu på mail maerker@skarridsoegruppe.dk
Mærket er for mikroer, 6 år, og op. Det er vævet med broderet kant og 4 cm i diameter med et motiv af en skål koldskål og koster 25 kr.